Opskrift: Whiskey Sour

Oplevelsen af smage, der går op i en højere enhed – ja, det er må være indbegrebet af en Whiskey Sour. Frisk, sød, bitter. Sød/syrlig balance. Nem, men professionelt udseende, med en cremet og silkeblød konsistens. Når en Whiskey Sour sidder lige i skabet, så smager den så himlen åbner sig englene synger. Vi guider dig til at ramme plet med denne opskrift på Whiskey Sour cocktail.

Det skal du bruge til 1 Whiskey Sour

5 cl. bourbon
3 cl. friskpresset citron saft
2 cl. sukkersirup*
2 cl. frisk æggehvide (du kan sagtens bruge pasteuriseret, men det giver et bedre resultat med friske æggehvider)
1/2 teske Angostura bitter

Sådan gør du

  1. Afmål og hæld bourbon, citronsaft, sirup, æggehvide og angostura i din shaker 
  2. Ryst kraftig uden is i mindst 30 sekunder
  3. Tilsæt nu is til din shaker og ryst videre til du kan mærke og se, at shakeren bliver kold på ydersiden
  4. Find et nedkølet lowball glas frem og fyld op med is
  5. Hæld indholdet fra shakeren i dit glas med brug af en strainer. Efter et par sekunder vil det florlette og flotte skum af æggehvide danne sig på toppen

Selvom æggehvideskummet er en karakteriserende bestanddel af en Whiskey Sour, kan du sagtens udelade æggehviden og lave en vegansk version af den lækre cocktail. I stedet for æggehviden tilsætter du 1,5 spsk. aquafaba, som er den lage du kender fra kikærter på dåse. Det lyder måske mærkværdigt, men aquafaba er fuld af stivelse og smagsløs. Derfor kan det erstatte æggehvider i mange forskellige henseender. 

*Du kan nemt lave din egen sukkersirup ved at koge én del vand og to dele sukker op. Lad den køle af i køleskabet. Et voila! Den kan fint holde sig i et par uger på køl.

Det rigtige udstyr gør forskellen

Luigi Bormioli glas - Bahne 349,95 for fire stk.

Opskrift: Grønkålsrisotto med bagte tomater og ristede hasselnødder

Læs mere

Opskrift: Pastasalat med kylling og bacon

Pastasalat med kylling og bacon