I Waterfront i Hellerup kan du besøge skønne butikker, hvor du kan finde gode indflyttergaver til både ham og hende. Du kan både finde de mere klassiske gaver som dekorationer, der kan pynte i hjemmet, men du kan også finde butikker, hvor du kan få de mere utraditionelle og sjove gaver.
En gave viser omtanke, og det er en måde hvorpå, du kan fortælle en anden person, at du holder af dem. Gaver kan komme i mange forskellige former. Du kan finde en brugbar, symbolsk eller anderledes gave. Det er dog altid godt at tage udgangspunkt i, hvad der vil glæde modtageren.
Hvis du kender en, der flytter i lejlighed eller i nyt hus, så vil du måske gerne finde en god indflyttergave. I Waterfront kan du få lækre og eksklusive gaver til både unge og gamle, mænd og kvinder. Hos os finder du blandt andet gode butikker med smukt interiør, som vil pynte i ethvert hjem. Vi har interiør fra kendte og populære mærker, som ikke vil gå af mode lige foreløbigt.
Med nips og andre dekorative genstande til hjemmet kan den nye bolig hurtig få en hyggelig stemning. Det kan tage tid, før folk kommer helt på plads med deres møbler efter en flytning, og her kan flotte nipsgenstande hjælpe med at gøre huset eller lejligheden en smule mere hjemligt. Derfor er interiør blandt andet en ideel housewarming-gave til parret eller den designinteresserede.
Til den unge kvinde eller mand, som flytter hjemmefra for første gang, kan du give et gavekort til en af vores dagligvarebutikker i Waterfront. Så kan køleskabet blive fyldt godt op, og som ung studerende vil det være helt fantastisk at få en hjælpende hånd med indkøb. I Waterfront finder du gode dagligvarebutikker med friske og lækre råvarer, så modtageren ikke bare skal leve af havregryn i det første stykke tid efter flytningen.
Vil du forkæle dine gode venner eller familie, som netop har knoklet med flyttekasser og praktikaliteter? Så kan du for eksempel give et gavekort til et af vores mange hyggelige spisesteder i Waterfront. Vi har restauranter og caféer, hvor du kan få alt fra lækre italienske retter til frisksmurte sandwiches og nybagte kager. I Waterfronts spisesteder kan du altid blive siddende og nyde dit måltid. Derfor kan et gavekort til en af vores restauranter være en fantastisk gave til både ham, hende eller parret.
Du kan også vælge at give en indflyttergave ud fra, hvad modtageren kan lide og ikke vælge noget specifikt til hjemmet. I Waterfront finder du blandt andet butikker med smukt modetøj eller velduftende parfumer, som enhver kvinde vil elske at få. Disse er ideelle gaver, hvis du ønsker at give modtageren en lille luksus i hverdagen.
Du kan sagtens tænke ud af boksen, når du skal finde på en god indflyttergave. Du behøver ikke altid at give de traditionelle gaver som køkkenudstyr eller værktøj, selvom de også kan være oplagte og utroligt brugbare. En indflyttergave kan være stort set alting, så længe du ønsker at glæde den person, som skal modtage gaven.