Julepynt

Få inspiration her

 

Det på juletræet...

Julekugler - Søstrene Grene

Det, der lyser...

Huse med lys - Søstrene Grene

Det, der pynter...

Dekorativt juletræ - Søstrene Grene

Skab julestemning med hyggelig julepynt 

En god måde at gøre den mørke vinter lidt lysere er ved at pynte op med julepynt. Og netop denne tradition er noget, som mange danskere går op i. For uanset om der falder sne eller ej, så bliver de kolde dage bare lidt mere hyggelige, når der bliver pyntet op med julepynt. 

En lille gåtur blandt pynten, der hænger i de fleste byer, kan være en måde at mærke julestemningen sprede sig. Men faktisk kan denne følelse følge dig hele vejen hjem, hvis du eksempelvis pynter din altan, have eller hjem med den klassiske julepynt eller lidt ekstra lys.

Lad nisserne flytte ind i dit hjem

En velkendt figur, der flytter ind i mange danske hjem i december, er de små nisser. Især børnefamilier har måske en drillenisse, der kommer med gaver men samtidig tryller mælken lyserød eller efterlader små fodspor hen over køkkenbordet. 

Men selv hvis du ikke har børn i hjemmet, kan du stadig sprede lidt ekstra julestemning ved hjælp af søde nisser og andre små figurer. Lav eksempelvis et nisselandskab i vindueskarmen, dine gæster kan glæde sig over, og som minder dig om, at julen nærmer sig med hastige skridt. Og hvis du har en lille julegris, and, gås eller lignende, er disse naturligvis også oplagte at stille frem. 

Faktisk har mange af vores juletraditioner deres oprindelse hos vores naboland. Meget af vores julepynt såvel som juletræet har vi blandt andet hentet inspiration fra hos tyskerne. Men med tiden er traditionen blevet så stor en del af den danske kultur, at den føles helt dansk. Og uanset hvor den oprindelige idé kom fra, så er det svært at benægte, at det er en hyggelig tradition.

Pynt dit juletræ med klassisk og moderne julepynt

For rigtig mange mennesker er juletræet en central del af julen. Blot duften af gran kan være med til at skabe den julede stemning. Men også den grønne farve minder om jul. Samtidig nyder mange muligheden for at pynte træet helt efter eget ønske, hvilket også kan være med til at fremme den særlige stemning.

Der findes ingen rigtig eller forkert måde at pynte dit juletræ. Du kan både finde den juletræspynt frem, der måske er gået i arv i familien. Men du kan også gå jagt i diverse butikker efter fine julekugler eller andet pynt, der for dig skaber julestemning. Og så er det selvfølgelig oplagt at lægge dine pakker under træet i takt med, at du får dem købt. På den måde kan de være en del af den hyggelige juletid lang tid før, de skal gives til den heldige gavemodtager.

Spred juleglæde med alle de forbipasserende

Har du en have, en terrasse, en altan eller en anden form udendørsareal? Så er det helt oplagt at huske at pynte op der. Lidt LED-lys rundt om et træ eller lignende er hurtigt at sætte op – men julestemningen kan mærkes både hos dig samt alle, der går forbi dit hjem og oplever din pynt. Og siden der ikke er nogle officielle regler om, hvornår du må sætte pynt op, eller hvornår du skal tage det ned igen, kan du få glæde af dit udendørsareal hele vinteren.

Læs også

Opskrift: Whiskey Sour
Læs mere
påskehare i chokolade med gul baggrund
Guide: Påske 2024
Læs mere
Guide: Efterårsmode
Læs mere