Som nedtælling til hjerternes fest kan mange godt lide at forkæle deres kære med lidt ekstra opmærksomhed. Og for mange resulterer dette i de populære adventsgaver, der hos mange familier er en fast tradition i juletiden.
Og selvom det er skønt at glæde andre på denne måde, så kan det alligevel være svært at finde den perfekte adventsgave. Heldigvis har vi her samlet et par råd til dig, der mangler fornyet inspiration til indkøb af gaver til dine nærmeste i juletiden.
Din forælder, dit barn, en ven, din partner og så videre. Der er rigtig mange mennesker, du kan have lyst til at give lidt ekstra juleglæde. Og det er der naturligvis også god grund til. De mørke og kolde vinterdage kan for mange virke lange og hårde. Men lidt ekstra julestemning og opmærksomhed kan gøre dagene lidt lysere og varmere.
En god adventsgave kan fås i alle prisklasser. Der er ingen regler for, at du skal bruge et bestemt beløb. Ligeledes bestemmer du selv, om det skal være gaver, der mest er sjove, funktionelle eller noget helt tredje. Så længe du har valgt gaven af de rette grunde, er det i sig selv et god valg. Og modtageren vil garanteret værdsætte tanken bag uanset, om det er noget, de har ønsket sig eller ej.
Mange familier med småbørn ved, at der kan være uendeligt langt fra starten af december og helt til juleaften. I hvert fald hvis du spørger børnene. Derfor er det meget populært at give kalendergaver til de små, så de hver dag op til jul får en lille gave. Det kan blandt andet være med til at gøre, at ventetiden føles lidt kortere.
Men hvis du gerne vil give dit barn lidt større gaver, så er det oplagt at vælge adventsgaver i stedet. Selvom barnet her får en enkelt gave om søndagen i stedet for hver dag, så kan det være det værd. Det giver nemlig mulighed for at vælge lidt dyrere gaver, end der som regel gøres ved kalendergaverne. Dette er også en god løsning, hvis du har større børn, der gerne vil have lidt mere funktionelle gaver end en pose slik eller et stykke legetøj.
Adventsgaver til børn kan være lidt af hvert. Det kreative barn, der elsker farver, kan eksempelvis få et staffeli med maling og lærreder til. Barnet, der elsker at spille fodbold, kan få en trøje, der matcher yndlingsholdet. Og den nysgerrige kan for eksempel få et udfordrende computerspil, der både er lærerigt og sjovt.
Er det din partner, der skal forkæles med en gave hver søndag, så kan du vælge at være lidt mere kreativ. Du kan naturligvis vælge at give den vase, der står på ønskesedlen. Men du kan også vælge en mere romantisk løsning, der virkelig kan være med til at vise, at du holder af din partner.
Du kan blandt andet vælge at gøre hver gave til en lille del af en større gave. Måske byder den første søndag i advent på en flot sæt tøj til en date. Den anden søndag i advent kan herefter byde på et par matchende sko. Alle disse gaver kan i sidste ende sættes sammen, hvor du måske selv har været forbi en dagligvarebutik for at kunne skabe den perfekte hjemmedate? Eller også kan den sidste gave være en tur ud på et smagfuldt spisested? Det vil helt sikkert være en gave, der ikke bliver glemt lige foreløbigt.
Du er måske vokset op med forældre, der har været søde til at forkæle dig i juledagene? Så kan det være, at du føler, det er på tide at gengælde tjenesten. Blot forbi dine forældre er blevet ældre og måske endda er blevet bedsteforældre i mellemtiden, betyder det nemlig ikke, at de ikke også ville blive glade for en overraskelse eller to.
En travl hverdag kan gøre det svært at få tid til at se de gamle lige så ofte, som du måske har lyst til. Og netop af den grund kan et par gode adventsgaver være noget, hvor I får mulighed for at tilbringe ekstra tid sammen. Fra en simpel kop kaffe til en aften ude eller måske endda en helt ny oplevelse – dine forældre vil helt sikkert sætte pris på at bruge et par ekstra timer i dit selskab.
Du kan også vælge at give dem mulighed for at hygge med hinanden. At give adventsgaver handler jo om at sprede glæde, og det behøver faktisk ikke være så svært. Fra en romantisk middag sammen til blot at få en god flaske vin, de kan nyde sammen en aften derhjemme. Der findes et hav af muligheder, der kan glæde forældre i alle aldre.
Hvis du synes, det kan være svært at finde på gode adventsgaver, så er du langt fra alene. Det kan nemlig være svært at vide med sikkerhed, hvilke fire små gaver, der vil skabe mest glæde. Om du ønsker at give kæresten adventsgaver, eller om det er din mor, der fortjener den perfekte adventsgave, har også en indflydelse på, hvad der kan være en god gave.
Har du ikke fundet nok inspiration her, så kan du også vælge at gå en tur rundt blandt butikkerne i Waterfront. Her finder du et bredt udvalg af butikker, der byder på fristelser for store og små i alle aldre. Det betyder, at det pludselig kan blive lidt nemmere at finde en oplagt gaveidé til hjerternes fest.